Gør Karriere hos os
Hos Ravnsgaard Metal A/S bliver du en del af en ambitiøs full-service specialist inden for metalbearbejdning og fremstilling.
Vi tilbyder en karriere, hvor du får mulighed for at arbejde med et imponerende spænd af opgaver. Uanset om du er passioneret omkring teknik, præcision eller rådgivning er Ravnsgaard Metal stedet, hvor du kan udvikle dine færdigheder og bidrage til at levere holdbare løsninger – fra prototype til serieproduktion.
Aktuelle jobs
Vil du være en del af en moderne metalvirksomhed med stærke kompetencer inden for CNC-bearbejdning, svejs, engineering og assembly/montage?
Hos Ravnsgaard Metal A/S i Randers søger vi en industritekniker/maskinarbejder, der vil være med til at styrke vores produktion. Vi leverer præcisionsdele og løsninger til en bred vifte af brancher – herunder energi, bygning, industri og forsvar – og arbejder med høje krav til kvalitet og dokumentation.
Dine primære opgaver
- Opsætning, programmering og betjening af CNC-maskiner og/eller manuelle karruseldrejebænke
- Produktion af både enkeltstyk og mindre serier i forskellige materialer
- Kvalitetskontrol og måling af emner
- Vedligeholdelse af maskiner og værktøjer
- Samarbejde med kolleger i produktionen om optimering og problemløsning
Din profil
- Uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende
- Erfaring med CNC-fræsning og/eller CNC-drejning
- Rutineret i tegningforståelse og dertilhørende programmer
- Selvstændig, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
- En holdspiller, der trives i en uformel, men professionel hverdag
Vi tilbyder
- Et moderne produktionsmiljø med avanceret maskinpark
- Spændende og varierende opgaver i en virksomhed i vækst
- Dygtige kolleger og en flad organisation med korte beslutningsveje
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
- Arbejdssted: Randers
Om Ravnsgaard Metal A/S
Ravnsgaard Metal er en alsidig underleverandør med produktionssites i Herning og Randers. Vi er specialister i CNC-bearbejdning, svejsning, 3D-måling og industrielle services – altid med fokus på præcision, fleksibilitet og kvalitet.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Produktionschef Daniel Christensen på +45 27 90 32 86 eller blot sende os dit CV og ansøgning på dbc@ravnsgaard.dk
Ravnsgaard Metal søger en erfaren projektleder til vores afdeling i Herning. Du får ansvar for projekter fra tilbud til færdig levering og bliver bindeled mellem kunde, produktion, underleverandører og montage.
En væsentlig del af opgaverne til denne position omfatter stålleverancer til byggeindustrien, men projektporteføljen rummer også tekniske produktions-, service- og montageprojekter for Ravnsgaards industrikunder. Du skal derfor trives med en varieret hverdag og forskellige kundekrav.
Dine opgaver
- Gennemgå forespørgsler, tegninger, specifikationer og kontraktkrav.
- Planlægge og styre projekter med ansvar for tid, økonomi, indkøb og kvalitet.
- Koordinere tekniske afklaringer, produktion, underleverandører, transport og montage.
- Være kundens primære kontakt og følge op på fremdrift, ændringer og ekstraarbejder.
- Sikre relevant kvalitets- og afleveringsdokumentation, herunder krav efter EN 1090 og ISO 3834, hvor det er relevant.
- Drive både byggeprojekter og opgaver for industrikunder sikkert fra ordre til aflevering.
Din profil
- Du har erfaring med projektledelse af metal- og byggeprojekter.
- Du har en relevant teknisk uddannelse eller en faglig baggrund fra metalindustrien med en teknisk overbygning.
- Du har godt kendskab til EN 1090 udførelsesklasser til og med EXC 3, ISO 3834 og tilhørende dokumentation.
- Du kan læse tekniske tegninger og har erfaring med kalkulation, indkøb, tidsplaner og økonomiopfølgning.
- Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og tager ansvar for at få opgaverne afsluttet.
- Du trives både på kontoret, i produktionen og ved besøg hos kunder og på byggepladser.
Vi tilbyder
- En selvstændig projektlederrolle med stor indflydelse.
- Varierede projekter for kunder i både bygge- og industrisektoren.
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger inden for engineering, smede- og svejsearbejde, CNC-bearbejdning og montage.
- En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje samt løn og vilkår efter kvalifikationer.
Om Ravnsgaard Metal
Ravnsgaard Metal A/S er en full-service metalvirksomhed med produktionsafdelinger i Herning og Randers. Vi leverer stålkonstruktioner, specialemner og produktionsløsninger til blandt andet bygge-, energi- og industrikunder. Virksomheden er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og ISO 3834 samt EN 1090 til og med EXC 3.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV til lb@ravnsgaard.dk Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til samme adresse eller ringe på +45 42 80 30 66. Vi holder samtaler løbende.
Kontakt os
Har du spørgsmål til en specifik stilling, eller ønsker du at høre mere om dine karrieremuligheder hos Ravnsgaard Metal A/S?
Udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage med et uforpligtende snak.
Du er også altid velkommen til at ringe på 96 26 51 00.