3D Målecenter

3D Målecenter

Til opmåling af plast- eller metalemner med et måleområde op til 4 x 3 x 2 m.

Opmåling på Wenzel 3D målemaskine

Store som små emner stiller øgede krav til et godt datagrundlag, og med vores “State of the Art” målecenter sikrer vi et præcist og sikkert grundlag.

Ravnsgaard Metal tilbyder geometrisk opmåling på Wenzel 3D målemaskine, med stor præcision ned til 1/1000 mm nøjagtighed. Målingerne foretages via scanningshoved i temperaturstyret laboratorium, der er bygget og indrettet til formålet.

Vores 3D målecenter sikrer en meget grundig dokumentation af emner, hvor det måtte ønskes, og det bidrager herudover til vores egen høje kvalitetsstandard.

3d opmåling og Geometriske opmålinger

Geometriske opmålinger

Geometriske opmålinger anvendes primært til bestemmelse af komponenter og produkters faktiske mål i forhold til specificerede krav fra 3D tegninger og tolerancer, men 3D målingerne tjener også det formål at sikre de stigende krav til emnernes sporbarhed i forbindelse med kvalitetssikring og dokumentation. Baseret på KSM Groups kompetencer inden for metalbearbejdning tilbydes også reverse engineering i form af data eller bearbejdning.

KSM Group udfører alt fra simple til avancerede opmålinger bl.a. for virksomheder, der beskæftiger sig inden for:

  • Offshore, vind og procesindustri
  • High tech
  • Service og vedligeholdelse
  • Reservedele og værktøj
  • Fixturer og støbeforme
  • Moduler og færdigvarer
  • Kontrolcentre, teknologiske Institutter og forskningscentre

STORE DIMENSIONER OG SMÅ DETALJER

3D målelaboratorie scanner emner i måleområde op til 4 × 3 × 2 m med en målenøjagtighed på 5,0 μm + (L/300,0 mm) μm

  • Altid bemandet af specialister
  • Måler en hvilken som helst form, kurve og krumning
  • Specialindrettet bygning designet til måleteknik herunder vibrationsfrit fundament
  • Sikkert og ultra præcist output

Vil du høre mere? Er de små tolerancer og sporbarhed også vigtigt for jer?

3D Målecenter

Ønsker du tilbud?





    Uddybende fil/tegning til os (filer som Step file, DWG, PDF eller lign. format).