Salgs- og leveringsbetingelser

1. Anvendelse

1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget i anden skriftlig aftale mellem parterne

1.2 Herunder gælder, hvor andet ikke er udtrykkeligt fraveget ved ordrebekræftelse fra Ravnsgaard Metal eller ved nærværende salgs- og leveringsbetingelser

1.2.1 Ved leverance af produkter, NL 92

1.2.2 Ved leverance og montering af produkter, NLM 94

1.3 Ved uoverensstemmelse mellem de nævnte almindelige betingelser – henholdsvis NL 92, NLM 94 – og nærværende salgs- og leveringsbetingelser for Ravnsgaard Metal, har sidstnævnte forrang.

 

2. Tilbud og priser

2.1 Samtlige tilbud og aftalte priser er eksklusive moms, emballage og fragt.

2.2 Ved ekspedition af mindre ordrer tillægges et administrationsgebyr.

2.3 Ravnsgaard Metal har ret til godtgørelse for omkostningsstigninger i tiden efter tilbudsdatoen som følge af ændringer i valutakurser og skatter og afgifter. Endvidere tages forbehold for mellemsalg.

2.4 Tilbud er gyldige i indtil en måned fra udskriftdato, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

2.5 Hvis den aftalte leveringstid forlænges ved aftale i mere end én måned, ifølge NL 92 pkt. 12 henholdsvis NLM 94, pkt. 46, er Ravnsgaard Metal ikke bundet af den aftalte pris, som i så fald fastsættes i forhold til de alment gældende priser på leveringsdagen.

 

3. Levering og transport

3.1 Levering sker ”Ex Works” i henhold til Incoterms 2010, medmindre andet er aftalt. Side 4 af 6

3.2 Opgivne leveringstider er som udgangspunkt vejledende. Foreligger der aftale om fast leveringstid, regnes leveringstiden fra den dag, hvor endelig ordre er bekræftet af Ravnsgaard Metal og samtlige oplysninger, der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet i Ravnsgaard Metal’s besiddelse.

3.3 Annullering og udskydelse af levering af ordrer kan kun ske efter forudgående aftale og mod betaling af de med ordren forbundne omkostninger hos Ravnsgaard Metal. Lagervarer tages kun retur efter forudgående aftale. Returnering sker for købers regning og risiko. Specielt forarbejdede varer eller specielt fremskaffede varer tages ikke retur.

3.4 Leveres den aftalte mængde ikke fuldt ud eller har leverancen synlige mangler, skal køber straks efter modtagelsen reklamere såvel ved påtegning på fragtbrevet som direkte til sælger.

3.5 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for forsinkelse som følge af force majeure, herunder men ikke begrænset til strejke, lockout, brand samt forsinkede leverancer eller uforudsete forsinkelser i produktionen.

 

4. Fakturering og betaling

4.1 Løbende arbejder faktureres månedsvis med betalingsbetingelser 30 dage netto.

4.2 Medmindre andet er aftalt ifølge fakturaen, er hele fakturabeløbet forfaldent til betaling netto kontant på fakturadato. Eventuel kasserabat fremgår af fakturaen.

4.3 Mindre fejl og mangler samt eventuelle leveringsforsinkelser berettiger ikke til tilbageholdelse af nogen del af betalingen.

4.4 Fra forfaldsdatoen beregnes en morarente på 1 % pr. påbegyndt måned. Ved fremsendelse af rykker beregnes et rykkergebyr på DKK 100 kr.

5. Returnering

5.1 Leverede varer tages kun retur efter særskilt forudgående skriftlig aftale med Ravnsgaard Metal. Produktionsvarer og skaffevarer tages ikke retur.

 

6. Ansvar for mangler

6.1 Ravnsgaard Metal er ansvarlig for mangler ved de leverede varer efter Dansk Rets almindelige regler, medmindre disse er fraveget i disse betingelser.

6.2 Køber skal afholde omkostningerne og bære risikoen for transporten af alle fejlagtige dele til og fra Ravnsgaard Metal. Når Ravnsgaard Metal har modtaget skriftlig reklamation i henhold til NL 92 pkt. 24, henholdsvis NLM 94 pkt. 55 skal manglen afhjælpes så hurtigt, som omstændighederne kræver. Hvis Ravnsgaard Metal udfører ovennævnte reparationer hos køberen, skal køberen afholde rejseomkostninger, diæter, rejsetidsgodtgørelse samt hotelophold for Ravnsgaard Metal’s personale. Køber skal endvidere afholde omkostninger til demontering og montering.

6.3 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for skade eller tab, der skyldes projekterings- eller montagefejl, medmindre Ravnsgaard Metal i henhold til ordrebekræftelsen har påtaget sig disse opgaver.

6.4 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for skade eller tab, der skyldes, at det leverede, er anvendt i et andet geografisk område end oplyst ved aftalens indgåelse.

6.5 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for indirekte tab af enhver art, herunder men ikke begrænset til driftstab, tidstab, avancetab, tab af omdømme.

 

7. Ansvar for skade forårsaget af materiellet (produktansvar)

7.1 Uanset bestemmelserne i NL 92 punkt 36 og NLM punkt 67 gælder følgende:

7.2 Ravnsgaard Metal er ansvarlig for personskade i overensstemmelse med lov nr. 371 af den 7. juni 1989 om produktansvar med senere ændringer, dog således at en eventuel skadeserstatning begrænses til DKK 5.000.000 pr. skadelidte.

7.3 For skade på fast ejendom og løsøre er Ravnsgaard Metal alene ansvarlig, såfremt det påvises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Ravnsgaard Metal eller andre som Ravnsgaard Metal bærer ansvaret for. Ansvaret for sådan skade begrænses til DKK 5.000.000 pr. skadesbegivenhed.

7.4 Den samlede skadeserstatning for personskade såvel som for skade på fast ejendom og løsøre er i alle tilfælde begrænset til DKK 5.000.000 kr. pr. skadebegivenhed.

7.5 I det omfang Ravnsgaard Metal måtte blive pålagt produktansvar for tings- eller personskade over for tredjemand er køber forpligtet til at holde Ravnsgaard Metal skadesløs i det omfang Ravnsgaard Metal’ ansvar overstiger DKK 5.000.000.

7.6 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for skade eller tab, der skyldes, at det leverende er anvendt i et andet geografisk område end oplyst ved aftalens indgåelse.

7.7 Ravnsgaard Metal har ikke ansvar for indirekte tab af enhver art, herunder men ikke begrænset til driftstab, tidstab, avancetab, tab af omdømme.

 

8. Lovvalg og voldgift

8.1 Eventuelle tvister, som opstår vedrørende leverancer fra Ravnsgaard Metal, skal afgøres efter danske retsregler, dog ikke dansk international privatrets henvisningsregler.

8.2 Alle tvistigheder, der opstår vedrørende leverancer fra Ravnsgaard Metal, skal endelig afgøres ved voldgift.